Cute Polka Dotted Pink Bow Tie Ribbon Fearless: Sommerferie!

onsdag den 3. juli 2013

Sommerferie!

Hej Bloggen! 

Det er virkelig længe siden. Det må jeg nok sige. Nu har vi jo alle sommerferie, som I nok har bemærket. Derfor fik jeg lyst til at blogge igen. Jeg har næsten haft en pause på godt ½-1 år. Lad venligst være med at spørge hvad jeg har lavet, for det ved jeg ikke engang selv. Måske lå jeg i vinter hi og genvandt derefter min trang til at blogge. Man ved aldrig. 

Jeg vil gerne lige fortælle om det vigtigste der har sket de sidste par måneder. 
Lad mig lige opsummere... Lad mig starte med at fortælle lidt om eksamenerne.

Jeg ved ikke engang hvor jeg skal starte. Der er sket så meget på det sidste at det er helt vildt. Jeg har haft så travlt at det næsten gjorde ondt. Jeg er jo Jackie, den der couch potato ting. (Jeg sidder for det meste indenfor og glor tv.) Ja - jeg har et meget interessant liv. 

Jeg har lige afsluttet folkeskolens 9. klasse. Det betød jo at jeg var nød til at aflægge de obligatoriske og udtrukne afgangsprøver. Min klasse fik skriftlig geografi og mundtlig tysk. Jeg havde nu håbet på biologi, eftersom jeg er en nørd i det fag + min geografiklærer var ikke ligefrem den bedste der fandtes. Jeg har kun én ting at sige. Vi brugte freaking 2 måneder på at se de samme fremlæggelser, fordi HELE klassen havde fået den helt samme opgave. Jeg var også ret så nervøs omkring tanken om at gå op i tysk. Jeg kan knap lave en rigtig sætning på tysk. HJÆLP! 

Jeg var ret så stresset i maj måned. Ikke nok med at vi havde været væk i én hel måned, pga. den lorte lockout, så skulle vi have skriftlige eksamener og mundtlige eksamener tæt på hinanden. Det eneste jeg egentlig ikke brød mig om i de skriftlige eksamener, var læseprøven. Men det endte med at jeg fik 10 der. Det er vel fint nok. Alt kørte ellers efter planen. (På nær den lille svipser med at jeg i matematik ikke skrev mine bilag på officiel papir, men på mit eget. Jeg var næsten ved at bryde sammen, fordi min skolevejlederen ikke ville acceptere det. - Men det gjorde han til sidst. Puhaaa...)

Så gik hele maj måned med at jeg arbejdede og øvede til de mundtlige prøver. Det gik nogenlunde. Det eneste der gik galt var til mundtlig engelsk. Jeg var så nervøs at klappen gik ned. Jeg fik et blackout og kunne ikke tale til min egen lille præsentation. Min lærer var virkelig sød og prøvede at hjælpe mig igennem det. Så sprang vi over til den frie dialog, hvor jeg fik talt noget engelsk. Jeg har aldrig været so flov og bange. Jeg troede jeg ville få 00-02. Men jeg var mundlam, da de sagde at jeg fik 10. Det var så de 10-taller jeg fik til afgangsprøverne. Alle de andre gik meget fint - 12. Mit snit kom til at ligge på 11,6 på FSA... 

Undskyld for at lave et langt indlæg. Her kommer der nogle stemningsbilleder der er helt off topic! YAY...
... 













Ingen kommentarer:

Send en kommentar