Cute Polka Dotted Pink Bow Tie Ribbon Fearless: oktober 2012

fredag den 12. oktober 2012

Lærers fødselsdag - Besøg! ♥

Hej Bloggen! 

Min lærer har fødseldag d. 19, eller sådan noget. Derfor valgte hun at invitere hele klassen hjem til hende. Hvis det var rigtigt skulle vi have motionsdag, men vi vil hellere til vores klasselærers fødseldag. Jeg har 2 klasselærer, Melanie og Charlotte. To vidt forskellige lærer som jeg virkelig godt kan lide. Jeg har allerede været til Melanies fødselsdag, i marts. De blev begge 40 år. Noget man ikke rigtig skal sige højt. Det vil sige at det var Charlotte jeg var ved. 

Jeg har ingen stedsans, så jeg har meget svært ved at finde rundt i byen. Derfor gik jeg sammen med Elmedina, min navigator! Vi skulle først mødes derover ved 10-tiden. Derfor behøvede jeg ikke stå så tidligt op. Vi formåede at komme derover, uden at fare vild. Det var meget hyggeligt at være derover. Boller, kage og slik. Hun har også nogle virkelige søde børn. De drenge ville jeg gerne kidnappe. Små nuttede drenge. 

Vi sluttede ugen af på en god måde. Det var virkelig hyggeligt. Nu venter The Vampire Diaries på mig. Sæson 4 er startet! Nu er der også efterårsferie. Det kan ikke blive bedre... 





torsdag den 11. oktober 2012

Designuge! ♥

Hej bloggen!

I denne uge, havde vi designuge. En uge som ikke er som de andre, men en uge der er baseret på kreativitet og selvstændighed. Vi fik til opgave at lave vores helt eget dyr, efter tilpasning og evolutions teorien. I denne uge samarbejdede vi i dansk, tysk, engelsk og biologi, hvor eleverne, med udgangspunkt i "Xtremspillet Morf" fra Experimentaium, skulle sammensætte egenskaber til et nyt fantasidyr. Med spillet Morf, fik gruppen en række følgende kort med ekstreme dyr til deres rådighed. Det gælder - kort fortalt - om at sammensætte egenskaberne fra vores dyr til et nyt og supertilpasset fantasidyr. Mandag fik vi lige et opstart og læreren satte en film til. Den handlede om padderne og deres seje egenskab til at tilpasse sig. Jeg blev overrasket over at de kan leve i ørkenen. 

Vi skulle arbejde i grupper. Klassen blev delt op i 4 grupper. Jeg kom i gruppe sammen med Elmedina! Lige hvad jeg ønskede. Jeg synes også at det var fedt at jeg kom i gruppe med klassens klogehoveder. Vi fandt frem til et dyr. "Huleørnen". Vi fik tildelt arbejdsopgaverne godt mellem vores gruppe. Elmedina og jeg skulle lave Interviewet på tysk. Jeg stinker til tysk, men vi fik lavet det. En radio udsendelse til "Radio Deutschland". Elmedina er den første der taler, altså intervieweren, mens jeg er den anden person som taler, altså Clara Müller. Vi fik også nogle lydeffekter til. Vi fremlagde det i dag, og gruppen fik et 12-tal. Det gjorde mig virkelig glad. Jeg havde nemlig forventet det værste.